Rejsebrev 1 Stockholm-Kiruna

Kulturkontakt Nord har givet instruktøren Kamilla Bach Mortensen, scenografen Maja Ravn og mig forprodukjtionsmidler, så vi kan researche til vores forestilling SNE - en eventyrligt moderne version af H.C. Andersen "Snedronningen".

Vi rejser i Lille Gerdas spor til Kiruna over Kautokeino til Svalbard, hvor Snedronningen holdt Kai, Lille Gerdas elskede ven, som fange. De næste 10 dage blogger jeg lystigt fra rejsen ... så lystigt som internetforholdene tillader det.

Vi er nu kommet til Kiruna efter en lang nat i sovevogn fra Stockholm. Igår kampsvedte vi os i fuldt polarudstyr gennem den svenske hovedstad. Der var 25 grader varmt (projektet hedder SNE ... hmm)

Vi tilbragte dagen med at sejle til Drottningholm slot og blev så inspirerede af dronningens soveværelse og alle de skønne stole med pyjamas på, at Maja og Kamilla med deres spritnye kameraer med tilhørende instruktionsbog, blev smidt ud af kustoden.

Efter en solskinstur gennem Stockholms skærgård steg interrailstemningen, da vi med alle de andre nationaldagsturister sloges om at få vores bagage ud af boksene.

17.58 steg vi på toget mod Navik. I spisevognen måtte vi tage til takke med en rensdyrrulle og en oste fralle. Der var ikke meget plads, men vi masede os ned ved et bord ved siden af Sölvi fra Narvik og John fra Luleå. Sölvi havde været i Upsala for at fejre, at barnebarnet var blevet student. John mente, at Lofoten er det smukkeste sted i verden og viste billeder, hvor han stillede skarpt på sine muskuløse overarme - Lofoten så vi aldrig.

Efter nogle timer i spisevognen faldt vi besvimede om i tremandskupeen. Om lidt skal vi ud at spise hos Lars Henrik, samekongen og hans grønlandske kone Elisabeth. Vi skal have rensdyr. Juhuu...