Rejsebrev 7 - Svalbard/Barentsburg

Dagen begyndte helt vanvittigt. Vi var ved at komme for sent på bådturen til Barentsburg - en russisk by, hvor russiske minearbejdere stadigvæk udvinder kul her på kanten af Nordpolen.

Klokken 8.40 ringede guide og spurgte, hvor vi blev af. Jeg stod under bruseren. Kamilla var ude for at finde noget mad. Vi var først ankommet kl. 1 om natten og så måtte vi liiiige smage på den grappa vi havde købt. Den blev vel 4 før vi kom i seng. Og så havde vi taget fejl af afgangstidspunktet...

Med skisokkerne hængende ud af rygsækken og spritånde spænede vi ud i en taxa og drønede til kajen, hvor en bådfuld turister stod og så fortørnet på os. Vi var lidt tunge i hovedet, havde fået for lidt tøj på - men det var ikke noget som en omgang isbjerge og en hvalbøf ikke kunne klare.

Barentsburg er et vanvittigt sted. Som at komme til en fjern russisk spøgelsesprovins. Næsten ingen mennesker, man aner bare skygger af liv bag gardinerne. Uhhh...