Måndag, 13 Juni 2011 11:46

Fra forestillingen Plus Minus Nul i Katuaq. Foto: Bo Kleffel
Den berømte instruktør Christoph Marthaler fra Schweiz har brugt Grønland, som udgangspunkt i sit seneste musikteater med titlen ±0.
±0 - plus minus nul - er grænselandet mellem det solide og det flydende, mellem fast grund og tynd is. Få steder har mere erfaring med denne gråzone end Grønland, hvor ekstreme naturforhold og social isolation er hverdag og hvor forskellen mellem plus og minus kan betyde forskellen mellem liv og død. Hvordan omstiller man sig, når grundlaget smelter? Hvor finder man holdepunkter, når både det politiske og det fysiske landskab er i forandring?
Instruktøren Christoph Marthaler kom i foråret til Grønland for at afprøve tilstanden ±0 på sin krop. Sammen med scenografen Anna Viebrock, sin egen gruppe af skuespillere og lokale kunstnere fra Grønland, heri blandt Nukaaka Coster-Waldau og Kassaaluk Qaavigaq, gik han i gang med at skabe en helt ny forestilling, hvor Grønlands myter og traditioner dannede baggrund for et møde mellem livserfaringer og drømme om fremtiden, langt fra de kulturelle centre i Europa.
Christoph Marthaler skrev blandt andet i programmet:
- And suddenly this idea came to me: I wanted to spend time on this “continent” (ed. Greenland), a place which was totally unfamiliar to me, of which I had absolutely no knowledge – nothing but an excited idea. When we then travelled to Kangerlussuaq, Ilulissat and Nuuk, I discovered that none of my preconceptions and images had anything to do with the reality of Greenland. But I was nevertheless overcome from the very first moment by a sense of liberation and tranquility that I had only rarely experienced in my life.
Forestillingen er produceret i Katuaq af Unlimited Performing Arts i samarbejde med Volksbühne am Rosa Luxemburg Platz, Festspillene i Bergen, Wiener Festwochen, Det Kongelige Teater, København, Stockholms Stadsteater, Théàtre de la Ville, Paris m.fl. Forestillingen havde urpremiere i Grønlands Kulturhus Katuaq onsdag d. 27. april og er siden blevet vist i Wiener Festwochen samt Festspillene i Bergen. Til efteråret skal forestillingen videre til Paris, Berlin, København og Stockholm.
Plus, minus, nul har modtaget støtte fra Kultur- og kunstprogrammets modul for produktionsrettet virksomhed.

Foto: Bo Kleffel