A A A

OuterVision 2010: Grønlands første nordiske dansefestival

Torsdag, 26 Augusti 2010 08:00

 

Grønlandsk polka, trommedans og maskedans mødte ballet, tango og hip hop, da Grønlands kulturhus Katuaq i Nuuk slog dørene op for Grønlands første dansefestival, OuterVision 2010.

Bag den stod et af Nordens mest anerkendte danseakademier, norske Bårdar, i samarbejde med Grønlands kulturhus Katuaq, NAPA, Selvstyret, Nordisk Kulturfond og Kulturkontakt Nord.

Truppen fra Bårdar på 11 professionelle dansere blev under festivalen indviet i hemmelighederne bag de traditionelle grønlandske danse. Blandt andet prøvede de kræfter med den krævende maskedans som både fik smil og overraskede blikke frem i nordmændene.

De professionelle skulle også øse af deres dygtighed til unge håbefulde grønlandske dansere. Her var der fuldt hus på alle workshops som førte over 200 tilmeldte børn og unge gennem ballet, hip hop, jazz, moderne dans og funk. I aftentimerne fik de voksne chancen for at prøve kræfter med pardans og tango i kulturhusets hyggelige omgivelser.

“Vi håber, at festivalen vil inspirere grønlandske børn og unge til at uddanne sig indenfor dans. I løbet af en uge har de unge fået mulighed for at prøve flere forskellige danseformer og møde topprofessionelle dansere fra andre nordiske lande”, siger fagkonsulent og grønlandsk balletlærerinde Ruth Montgomery-Andersen.


Den berømte koreograf Chet Walker har skabt danseforestillingen ’Jazz on Jazz’ som fik verdenspræmiere under OuterVision 2010. Chet Walker som også er hjernen bag ’Chicago’ og ’Sweet Charity’ havde skabt Jazz on Jazz specielt for denne grønlandske dansefestival. Den blev opført to gange i Grønland og skal derefter turnere i Norge.

Text: Katja Nyborg

Videoen er lavet av Boas Møller

Skriv en kommentar

Twitter

Beställ Kulturkontakt Nords nyhetsbrev